Du er her:
Mottaker: EDMUND GOSSE
Datering:8. januar 1891
Sted: MÜNCHEN
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Edmund Gosse,
Når jeg herved i underskrevet stand tilbagesender den mig i Deres venlige brev af 2. Januar tilstillede kontrakt, så føler jeg i sandhedens medfør og for min egen skyld en opfordring til at udtale, at jeg ved denne kontrakt forpligter mig til noget andet og noget mere, end jeg havde tænkt mig da jeg i sin tid modtog Mr: Heinemanns tilbud om imod et honorar af £. 150 at lade Dem tilsende korrekturarkene af mit nye skuespil. Disse havde jeg nemlig allerede tidligere, hvilket formentlig Mr: Heinemann også dengang var vidende om, tilsikret Mr: William Archer til brug for hans og Mr: Scotts
 
 
Faksimile
store udgave af mine skuespil i prosa.
Nu anså jeg det naturligvis straks for en selvfølge at Mr: Heinemann, der erlagde et forholdsvis så betydeligt honorar, vilde sikre sin engelske udgave imod konkurrence. Men jeg tvivlede ikke et øjeblik om at han for Mr: Archers vedkommende vilde gøre en undtagelse. Thi det var jo dog kun ved Mr: Archers frivillige afkald på den ham af mig tilsagte fortrinsret at overenskomsten med Mr: Heinemann kunde komme istand. Da der så på et senere tidspunkt fra Mr: Heinemann fremsattes anmodning om, foruden korrekturarkene, også at erholde tilsendt 5–6 exemplarer af den trykte originaludgave, svarede jeg derfor herr August Larsen at disse exemplarer gerne måtte sendes, – dog kun under den udtrykkelige forudsætning at de ikke misbrugtes til at forhindre Mr: Archer fra senere hen at komplettere sin udgave med dette mit nye stykke.
Desværre har denne forudsætning ikke vist sig at holde stik og jeg har en pinlig fornemmelse af at jeg ved min altfor store
 
 
Faksimile
tillidsfuldhed har medvirket til at tilføje Mr: Archers intentioner et afbræk, – noget, som han gennem hele sin noble færd imod mig mindst af alt havde fortjent og som også lå uendelig fjernt fra min tanke. Det mig for «Hedda Gabler» fra Mr: Scott gennem Mr: Archer tilstillede honorar har jeg naturligvis tilbagebetalt. Men den store samlede udgave bliver altså ukomplet og dette beklager jeg særdeles meget. – At Deres oversættelse vil i enhver henseende vise sig at være vellykket, derom føler jeg mig fuldt forvisset.
Deres fine og forståelsesfulde afhandling om mit nye drama i «The Fortneightly Review» har jeg med glæde gjort mig bekendt med og beder Dem herved modtage min hjerteligste tak for samme.
Med de bedste hilsener tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her